"Vi Lytter Til" - David Bowie
Beskrivelse
Bjørn Zäll er musikformidler, lyttekoncertarrangør og vært på podcasten Indbegreb Af. Med Vi Lytter Til skaber han aftener, der møder musikelskerne, der allerede kender kunstneren og sender dem hjem med noget nyt.
Et arrangement med Vi Lytter Til er ikke et foredrag i klassisk forstand. Det er en guidet lytteoplevelse, hvor musik, fortælling og historik væves sammen til en aften om én kunstner. Bjørn kombinerer dyb faglighed med en varm, uformel formidlingsstil, og salen inviteres aktivt med, ikke som passive tilhørere, men i et rum hvor vi sammen fejrer musikken.
Temauniverset spænder over store, tidløse kunstnere: Bob Dylan, David Bowie, The Beatles, Bruce Springsteen, Leonard Cohen, Taylor Swift og flere. Fælles for dem er, at de rummer nok til en hel aftens udforskning.
Til denne aften skal vi snakke om David Bowie!
David Bowie:
Hver gang David Bowie genopfandt sig selv var det bevidst, dristig og mindst ét skridt foran alle andre. Musikformidler Bjørn Zäll guider dig gennem David Bowies mange liv og lyduniverser i fem kapitler. Vi skal lytte til Bowies identitetssøgen i 60’erne, glam-årene med et utal af alteregoer og ikke mindst Bowies afsked til os alle.
I hvert kapitel får vi et udvalg af Bowies sange, fra de mest kendte til de mere obskure. Uanset om du kender hans diskografi udenad eller er ved at opdage den, er dette en aften, der åbner nye døre ind i et af rockens mest fascinerende kataloger.