Omar Marzouk - Afdanskningsbal

Teater Play

Strandlodsvej 7, 2300 København S

tv-optagelse af showet

undefined

Beskrivelse

OMAR MARZOUK – AFDANSKNINGSBAL (BLIVER OPTAGET)

Hvad sker der, når du våger op en dag og ikke genkender verden omkring dig? Når politiske debatter føles som støj, når indvandrerdebatten kører i ring, og når du pludselig står udenfor din egen tilværelse og tænker: "Hvad fanden sker der egentlig?"

Afdanskningsbal er historien om at miste forbindelsen. Til samfundet, til debatterne, til virkeligheden - og nogle gange til sig selv. Det er Omars mest personlige show til dato, hvor han tager publikum med på en rejse gennem afkobling, økonomisk kaos og det øjeblik, hvor bunden falder ud under dig.

"For mig startede afkoblingen under en retssag, jeg var indblandet i. Det tog til under corona, og blev cementeret da krigen i Gaza startede," fortæller Omar. "Jeg stod pludselig og følte mig som en fremmed i mit eget land, i mine egne debatter, i mit eget liv. Som om jeg så på det hele gennem et sløret vindue. Og så skete der noget mærkeligt - jeg begyndte at læse kommentarsporene."

Dette er ikke en historie om at finde sig selv eller om at "komme tilbage stærkere". Dette er en brutal ærlig fortælling om at ramme bunden - økonomisk, personligt og mentalt - og så opdage, at de mest hadefulde mennesker på sociale medier faktisk kan lære dig noget om humor.

Dette er sidste gang showet opføres, og aftenen vil blive optaget til video.

Kom og bliv afkoblet sammen med Omar. Måske er det netop der, humoren gemmer sig.

Opvarmer: Ghaith Kashkul

Showet varer ca. halvanden time, incl. pause.