Anders & Anders deler
Teater Play
Strandlodsvej 7, 2300 København S
Standupshow
Beskrivelse
Hvis du godt kan lide stand up og folk, der hedder Anders, så er det nu du skal slå til.
Og før I spørger; nej det er ikke Matthesen. Det er Manley og Aamodt. Og de er bedste venner.
Nogle siger man bliver for gammel til at have en bedste ven, men der siger Anders og Anders; Nej.
Så hvis I gerne vil opleve to, der hedder Anders, der er bedste venner og siger sjove ting, så køb en billet.
Måske tag din bedste ven med? Eller din kæreste, hvis din kæreste er din bedste ven. Sådan er der nogen, der har det, men ikke Anders og Anders. De er jo hinandens.
Anders og Anders er begge uddannede skuespillere ved Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, så de har i den grad noget at falde tilbage på, hvis comedy ikke fungerer. I ANDERS OG ANDERS DELER blander de afprøvet materiale og helt nye ting.
OBS: HVIS ANDERS OG ANDERS IKKE LÆNGERE ER BEDSTE VENNER D.15 MAJ ER DER FULD RETURRET